Så er inventaret ved at blive monteret

Der sker virkelig noget her efter ferien. FBA er ved at montere vores Svane inventar: køkken, bad, bryggers og garderobe.

Troldtektlofter i stue og køkken

Så kom der Troldtektlofter i stue og køkken (næsten færdigt). Det ser godt ud! Nu mangler vi kun at loftet i badeværelset bliver tørret færdigt efter lidt vand, så loftet kan blive helt færdigt.

Limtræsbjælken i stuen er blevet malet lidt hvidere, men vi vil lige snakke med FBA ift. at denne bliver endnu hvidere.

Klinker fuget

Så er der blevet fuget mellem klinker og fliser i køkken, bade, gang og bryggers. Fugen er farven Manhatten og klinken hedder Arkim Micron 60b 60×60 og flisen hedder Arkim Micron 36b 30×60.

Tagsten, klinker og hylder i bad

I dag er der blevet lagt tagsten, så nu er huset stort set færdigt udvendigt. Vi har været meget spændte på, hvordan samspillet mellem farverne på mursten, fuger, sålbænke, tag og tagrender ville blive – heldigvis synes vi de fungerer helt perfekt sammen.

Alle klinker er nu lagt og mangler bare at blive fuget. Det ser også rigtig godt ud – de lyse klinker giver en masse lys i rummene og ser relativ pæne ud til trods for, at der er meget beskidt i huset. Så vi har fået bekræftet, at de er praktiske :) FBA’s klinkemand ringede i dag til os, da han ville være sikker på, at vi nu også ville have flisehylder i brusenischerne. Vi har faktisk ikke skænket hylderne en tanke siden vi traf beslutningen, men tog et smut til Klarup for at komme beslutningen nærmere. Der var lavet en “prøvehylde”, så vi kunne få et indtryk af, hvordan det vil se ud. Vi var begge enige om, at hylden var en smule “kluntet” og ikke passer ind i stilen på badeværelset. Vi blev i stedet foreslået hylder fra Unidrain, som passer til vores afløb. Det skal vi lige have kigget nærmere på.

En af de nærmeste dage bliver der lavet fugttest i huset, som afgør om malerne kan gå i gang. Heldigvis har det været rigtig godt og tørt vejr på det sidste, så vi tvivler på, at der bliver behov for ret meget udtørring.

Vandhaner mm.

Selvfølgelig skal I også se, hvilke blandingsbatterier vi har valgt. Blandingsbatterierne eller vandhanerne er nemlig et godt eksempel på en detalje, der kan bruges uhyggelig meget tid på. Efter flere besøg hos Bad & Design, Bauhaus og det store internet er valget faldet på disse:


VI har prioriterede bedre (og lidt dyrere) løsninger i køkkenet og det store bad. Resten er standardløsninger – grænsen skal jo trækkes et sted.

Svane skal levere vores inventar

Her skal man virkelig passe på – budgettet kan let løbe løbsk, når man kigger køkken, bad, hvidevarer (inventar) etc. Vi kan desværre heller ikke prale af at have overholdt vores inventar- og hvidevarebudget. Vi kunne vælge mellem HTH og Svane - vi valgte Svane, da de kunne levere den bedste køkkenløsning. Hvidevarerne leverer Svane også .

Inventar - Svane

Se følgende dokumenter: