Rejsegilde på en smuk sommerdag

Vi har i dag holdt rejsegilde for FBA, venner og famile. Det har været en rigtig dejlig dag, som traditionen tro blev markeret med kranse på taget (hele to blev det til: vores byggeleder Henrik kom med den ene, Lises mor har lavet den store), øl, pølser og andet godt til ganen. Så ingen “død murer” til os :)

Murværket har rigtig taget form i denne uge – nu mangler næsten kun gavlene. Vi har snakket med Henrik og murerne om skyggerne på muren ved garagen. Udfordringen ligger  i murstenene, som er meget hårdt brændt og derfor ikke helt lige. Dette gør sammen med stenenes rustikke udtryk, at overfladen på muren ikke kan blive helt snorlige, men vil få et lidt rustikt udtryk, som fremhæves mere eller mindre afhængig af, hvordan solen falder. Vi glæder os til at se det færdige resultat/ murværket i en helhed.

Allerede på lørdag, vil klinkemanden begynde at lægge klinker indenfor. Vinduerne + tagrenderne monteres i næste uge.

Roger over and out. Vi vender snart tilbage.

 

Mange flere mursten

Så er der kommet mange flere mursten op og det begyndet virkelig at ligne noget. Vi er stadig super glade for vores valg af mursten og mørk fuge.

Undertag samt lægter

Så er det ligeved at murerne begynder, hvilket bliver utroligt spændende. FBA’s tømrere har færdiggjort undertaget, lagt lægter og elektrikeren har været og tilrette et par el-detaljer.

Boligvex boligventilation

Der sker bare noget på Kærhavebakken 72, nu er der næsten etableret genvex-anlæg/boligventilation af mærket Boligvex.

El trækkes i hulmuren

Så bliver der trukket el og tomrør i hulmuren og de sidste spær sættes på plads.